
KØBENHAVN: Entreprenørvirksomheden NCC har vundet en fireårig rammeaftale med Københavns Kommune. Med aftalen skal selskabet stå for at genoprette en række kommunale vejstrækninger som skal genoprettes på grund af nedslidning. Strækningerne genoprettes som udgangspunkt fra facade til facade, sådan at både kørebaner, cykelstier, fortove renoveres, oplyser NCC i en pressemeddelelse.
Rammeaftalen mellem NCC og Københavns Kommune rummer både store og små veje med meget forskellig trafikintensitet og pladsforhold. NCC har siden 2018 haft en lignende rammeaftale, hvor der blandt andet er udført genopretningsarbejde på Nørrebro, og der er netop nu gang i et større projekt på Østerbro.
- Vi er stolte over at have vundet kontrakten, som rummer opgaver, der taler ind i nogle af vores absolutte kernekompetencer, og vi ser frem til opgaven med at forbedre kilometervis af veje, cykelstier og fortov over de næste fire år til glæde for københavnerne, siger Michael Thomsen, direktør i NCC’s infrastrukturenhed.
NCC er allerede begyndt arbejdet på de første veje, og der arbejdes på at fastlægge opgaverne for det kommende år. Selskabet forventer, at aftalen over den fireårige periode rummer opgaver for omkring 160 mio. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.