NORDFYN: Firmaet Absolut Rengøring og Nordfyns Kommune har med øjeblikkelig virkning opgivet samarbejdet. Det sker kun kort tid efter, at Absolut Rengøring efterlod Viborg Kommune i en lignende situation, hvor kommunen med en dags varsel stod uden rengøring til syv ud af otte områder. Det fortæller DR Fyn.
Firmaets direktør Margit Hedegaard ærgrer sig over situationen.
- Men vi har ikke haft andre muligheder, siger hun til DR Fyn.
Absolut Rengøring blev i september fyret af Viborg Kommune efter gentagne episoder med meget dårlig rengøring på skoler og i daginstitutioner. Og det er en udløber af den sag, der nu efterlader Nordfyns Kommune i akut mangel på rengøring.
Ultimatum fra firma
Absolut Rengøring har ikke kunnet betale et millionkrav fra 3F i sagen fra Viborg og er derfor på vej mod en konkurs. I stedet har firmaet forsøgt at lave en rekonstruktion af de sunde dele af selskabet i et nyt selskab.
I sidste uge forlød det, at Nordfyns Kommune uden problemer kunne følge med over i det nye selskab. Men så let har det ikke været.
Onsdag havde Absolut Rengøring stillet Nordfyns Kommune et ultimatum i sagen, og her valgte Nordfyns Kommune så at sige nej tak. Kommunen ønskede mere tid til at afklare juraen omkring sagen, forklarer kommunaldirektør Morten V. Pedersen.
- Nordfyns Kommune kan naturligvis ikke underskrive overdragelsesdokumentet uden at være sikker på, at overdragelsen ville kunne ske på et lovligt grundlag, siger Morten V. Pedersen.
Hvem der så skal svinge pudseklude og støvkoste vides endnu ikke, men kommunen oplyser, at institutioner og skoler, hvor konsekvenserne af manglende rengøring er størst, bliver prioriteret først.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.