På de syv år, som Nordisk Lægemiddelforum har eksisteret, er det lykkedes af afholde to fælles nordiske udbud. At få sundhedsministrene i Danmark og Norge – og sidenhen Island - til at indgå en fælles nordisk intentionsaftale om fælles udbud og prisforhandlinger. At samarbejde, vidensdele og inspirere hinanden til nye løsninger inden for områder som nye lægemidler, bæredygtighed, horizon scanning, produktion og forsyningssikkerhed.
Nu er samarbejdet som det seneste skud på stammen tæt på at kunne sætte det sidste punktum i en fælles nordisk strategi, der skal sætte retningen for det fremtidige nordiske samarbejde i Nordisk Lægemiddelforum.
- Et globaliseret marked, hvor forsyningssikkerheden bliver stadig mere usikker. Og hvor nye lægemidler bliver dyrere og dyrere. Den store viden og erfaring, vi har i de enkelte lande, kombineret med det, som vi har oparbejdet sammen, skal vi bruge til at styrke det nordiske og internationale samarbejde endnu mere, siger Flemming Sonne, administrerende direktør i Amgros, der står for regionernes indkøb af medicin til de danske sygehuse.
Der er flere årsager til, at en fælles nordisk strategi hospitalslægemidler for at sikre er en fordel fortæller norske Tommy Juhl Nielsen, Divisjonsdirektør Legemidler, Sykehusinnkjøp.
- Jeg håber, at vi med det nordiske samarbejde vil opnå endnu bedre resultater, end vi kunne have nået hver især. Vi skal udnytte, at vi både kan have fælles prisforhandlinger med leverandørerne og fælles indkøb af lægemidler. Og sammen finde løsninger på miljø og bæredygtighed, siger han.
Samarbejde giver stort udbytte
For mulighederne er lige som udfordringerne fælles. Og store. Og de kender ingen landegrænser. Både Island, Finland, Sverige, Norge og Danmark kæmper for at sikre forsyningen af hospitalslægemidler. Og for at få de mest fordelagtige priser på nye, dyre hospitalslægemidler.
- Der er forskellige set up i de forskellige lande. Derfor kan der være forskellige nationale løsninger. Alligevel har vi stort udbytte af at diskutere med hinanden. Og med en fælles en strategi kan vi prioritere og sikre, at vi arbejder i samme retning, siger Tommy Juhl Nielsen.
Amgros er ikke bange for, at et bredere samarbejde kommer til at skabe mere bureaukrati.
- Når vi nu udvider vores nordiske samarbejde til også at omfatte en fælles strategi, handler det om at sætte en fælles retning, som vi er enige om, så vi trækker i samme retning. Vi skal ikke bygge et system, der gør det tungere at navigere i, men et system, der gør det mere enkelt at sikre løsninger på et område, der er meget komplekst, siger Flemming Sonne.
Nordisk Lægemiddelforum blev etableret i 2015. Samarbejdet fokuserer på at dele viden og arbejde hen imod fælles nordiske løsninger. En væsentlig udfordring er at gøre det attraktivt at levere lægemidler til de nordiske lande, som i global sammenhæng er meget små markeder. Nordisk Lægemiddelforum består af Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.