ODENSE / SAMSØ / SØNDERBORG: De kommunale indkøb spiller en vigtig rolle, hvis Danmark skal nå målet om at reducere sin udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030. Men hvor stor en forskel gør det reelt på CO2-kontoen, at vælge det klimavenlige alternative fremfor det modsatte. Det kan være svært for selv kvalificerede indkøbere at afgøre.
Men det vil et nyt samarbejde mellem IT-virksomheden KMD, rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe og kommunerne Odense, Sønderborg, Samsø og Oslo ændre på. Sammen vil de udvikle en digital CO2-beregner for indkøb til kommuner til at stå for CO2-regnestykket.
CO2-beregneren indsamler relevant information om produkterne og kategoriserer dem i en specifik CO2-profil baseret på produkternes udledning. Det gør det lettere at sammenligne produkternes forbrug af energi, materialer og omkostninger på tværs.
Klar i 2022
CO2-beregneren vil kunne pege på konkrete indsatsområder og vurdere den forventede effekt af foreslåede tiltag. I dag har kommunerne svært ved at vise effekten af de forskellige indsatser, som kommunerne igangsætter.
- Med den nye beregner vil kommunerne få indsigt i CO2-effekten af ændret adfærd - nærmest i realtid. Netop det at man kan se, at ens handlinger gør en forskel, er helt afgørende for at ændre adfærd og rutiner, forklarer Søren Brixen, der er rådgivningsdirektør for bæredygtighed hos KMD.
De involverede kommuner vil i udviklingsfasen komme med inputs til, hvilke funktioner beregneren skal indeholde. Udviklingsprojektet starter nu, og den endelige CO2-beregner forventes at være klar i løbet af 2022.
amp
Værktøjet skal kunne levere:
- Rapportering af et samlet overblik over CO2-udledningen i kommunen som virksomhed (Scope 1-3) opdelt på relevante underkategorier
- Ledelsesinformationsløsning (BI) for både afdelingsledelsen og den øverste ledelse i organisationen
- Løbende afrapportering af CO2-udledningen på indkøb og affald, energi mv.
- Løbende afrapportering af Scope 1, 2 og 3, hvor det giver mening (energi, fødevarer, engangsartikler mv.)
- Et arbejdsværktøj for indkøbskonsulenten/bæredygtighedskonsulenten, som bl.a. kan vurdere konkrete indsatser og lave simuleringer for at estimere effekten af eventuelle fremtidige handlinger
- Benchmarkingfunktionalitet internt og på tværs af interesserede kommuner
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.