Psykiater Piet Casier anker dom fra Byretten i Randers for fejldiagnose, hvor han sammen med Norddjurs Kommune i juni i år blev dømt til at betale 240.000 kr. i erstatning til 3F-medlem, skriver Fagbladet 3F.
Kvinden, der havde fået diagnosen sygdomsefterligning og altså blev beskyldt for at lyve sig syg, har allerede fået sin erstatning fra Norddjurs Kommune, som valgte ikke at anke dommen.
- Det skulle kommunen gøre, sådan som dommen var skruet sammen, siger advokat for 3F Mads Krøger Pramming.
Ankesagen i Landsretten skal tage stilling til det principielle spørgsmål, om psykiateren har begået fejl, oplyser advokaten.
Kravet på de 240.000 kroner, skyldtes, at psykiateren fejlagtigt og i strid med autorisationsloven gav 3F'eren diagnosen 'sygdomsefterligning' - og at hun derefter blev fastholdt på kontanthjælp af kommunen. Hun fik erstatningen for det tab, hun led på kontanthjælp, fordi hendes sag om fleksjob blev forsinket i flere år.
Piet Casier har ikke svaret på henvendelsen fra Fagbladet 3F.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.