SYDDANMARK: Strid om ambulancekørslen i Syddanmark udløste tirsdag en stribe ransagninger på forskellige adresser i Falck-koncernen, skriver Nordjyske. Aktionen havde afsæt i en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra det hollandske firma Bios, som 1. september overtog ambulancekørslen i en del af Region Sydjylland fra Falck. Bios mener, at Falck ved ikke at frigive mandskab har været skyld i store problemer i de første måneder med at leve op til kontrakten med regionen.
En af ransagningerne fandt sted på Falcks nordjyske regionskontor i Aalborg, hvor regionsdirektør Diana Sørensen er formand for Falcks interne ambulanceudvalg og dermed har en central rolle i de udbud, Falck deltager i landet over. Hun gætter selv på, at det kan være derfor, at fire medarbejdere fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mødte uanmeldt op og bad om at få adgang til 'forskellige ting', som Diana Sørensen kalder det.
- Vi har ikke noget at skjule, så de fik adgang til at se alle de mails, de bad om, og hvad de i øvrigt ville, siger hun.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.