
SJÆLLAND: Region Sjælland har til samtlige ansatte udmeldt et totalt forbud mod at tage imod rejser fra private firmaer, skriver DR Sjælland. Eksempelvis må regionens ansatte kun deltage i en konference i udlandet, hvis regionen har betalt.
Beskeden er en udløber af bestikkelsessagen i it-afdelingen hvor det kom frem, at flere medarbejdere havde været på en kostbar rejse til Dubai - betalt af et privat it-firma, som fik million-ordrer i Region Sjælland.
Revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers er for tiden ved at kulegrave, hvad der egentlig er sket i it-skandalen. Et af de første resultater af kulegravningen er et klokkeklart regelsæt, der forbyder medarbejderne at tage imod rejser fra private firmaer.
- Vi vil ikke på nogen måde tolerere, at medarbejdere risikerer at bringe sig i et afhængighedsforhold til vores leverandører. Hvis man rejser, skal det ske efter de samme regler som politikere, nemlig at der bliver afleveret udførligt regnskab, og regionen betaler, siger regionsrådformand Jens Stenbæk (V) til DR Sjælland
Revisionsfirmaet fremlægger de endelige resultater af sin kulegravning den 7. marts.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.