Udfordringen med mindre ungdomsårgange og flere og flere ældre med behov for omsorg, pleje og behandling i eget hjem og på plejehjem bliver kun større i fremtiden. Derfor bør de ansvarlige i kommunernes plejesektorer allerede nu se i retning af, hvor velfærdsteknologierne kan aflaste personalet, så de bruger tiden, der hvor medarbejderne er stærkest og mest påskønnede af borgerne. Til at yde menneskelig omsorg.
Den teknologiske udvikling går med superskridt, og nye løsninger dukker løbende op med bud på, hvordan teknologi kan assistere eller overtage plejeopgaver. Allerede nu kan man derfor starte med at plukke de lavthængende frugter og udnytte de teknologier, som allerede er afprøvede, og, som vi ved, virker.
Første trin er, at de ansvarlige bliver fortrolige med de mange hjælpemidler og velfærdsteknologier, der findes. Derved bliver man i stand til at udvælge de løsninger, der svarer bedst til de behov, man har, i stedet for de dyreste og mest avancerede.
Covid-krisen satte gang i brugen af telekonsultationer. Mange ældre er i dag allerede fortrolige med brugen af fx tablets, og er borgeren egnet til det, kan man med fordel rykke nogle af hjemmebesøgene online. Så kan hjemmehjælperen tjekke ind hos borgeren virtuelt, høre hvordan det går og bruge tiden på at komme forbi fysisk, når der skal udføres konkret pleje.
Det kniber med fokus
Mange ældre skal også have deres medicin i de rigtige mængder på de rigtige tidspunkter. Her findes der allerede nu velafprøvede medicindispensere, som kan hjælpe den ældre med at tage medicinen, og der er indbygget et alarmsystem, så hjemmehjælperen eller hjemmesygeplejen kan få en alarm og agere, hvis medicinen ikke bliver taget.
Alt skal selvfølgelig grundigt visiteres. Man skal bruge teknologi til de borgere, som er egnede til det. Det gælder om at forsyne borgeren med det mest enkle eller mindst mulige hjælpemiddel, der kan gøre borgeren selvhjulpen og selvstændig.
Det er en udfordring til de kommunale organisationer. Det kræver, at man sætter tid af, og ledelsen skal holde fast og holde fokus. Her oplever mange kommuner en stor udfordring.
Ingen quick fix
”Velfærdssamfundets største udfordring er manglen på hænder i ældreplejen. Og der er desværre ingen snuptagsløsninger”, har direktør i KL Christian Harsløf slået fast overfor Altinget.
Samtidig taler den aktuelle situation omkring fx sygeplejerskernes arbejdspres på hospitalerne og generelt for få unge, som søger arbejde i plejesektoren, sit eget sprog om udfordringerne eksempelvis på landets hospitaler, plejehjemmene og ude i den kommunale hjemmepleje.
Derfor er det nødvendigt at se på de teknologiske muligheder, som enten allerede findes eller kan udvikles. Ikke som et teknologisk quick fix, men som en vigtig del af en langsigtet løsning.
Teknologisk automation med eksempelvis robotter og velfærdsteknologi er en væsentlig del af dette. Behovet er presserende, og med de rigtige teknologiske løsninger i sundheds- og plejesektoren vil man kunne hjælpe det personale, vi har, så de kan hjælpes til at hjælpe flere patienter og borgere.
Løsninger findes allerede
Heldigvis findes der allerede mange løsninger, der kan tages i anvendelse og medvirke til at frigive de travle hænder til de menneskelige opgaver i form af pleje og omsorg. Samtidig står udviklingen ikke stille, så der kommer løbende nye løsninger til, samtidig med at teknologien hele tiden bliver mere avanceret og derved skaber nye muligheder for at assistere og i nogle tilfælde ovenikøbet gøre tingene mere effektivt.
Der er mange områder, hvor de processer og opgaver, der dagligt udføres i borgerens hjem og på plejecentre, kan automatiseres til fordel for både patienter, personale og økonomi.
De første rehabiliteringsrobotter, der bl.a. kan assistere med de mange gentagelser, der er nødvendige for genoptræning ved fx knæ- og hoftelidelser, er kommercielt tilgængelige og kan supplere genoptræning for hurtigere opnåelse af vigtige fysiske funktioner.
Telekonsultationer sparer transporttid
Teknologi til telekonsultationer er endnu et godt eksempel på, hvordan teknologien kan aflaste personalet. Man kommer langt med et videoopkald, hvor en læge, sygeplejerske eller hjemmehjælper tilser borgeren over skærmen. Det sparer transporttid for både personale og patient.
I fremtiden vil flere muligheder komme til, fx i form af teknologi, som kan fjernstyre udstyr eller undersøge patienten gennem sensorer og en virtuel udvidelse af lægens hænder (haptisk feedback), så lægen fx kan undersøge en hævelse, tjekke smerteniveau m.m. Under en pandemi som covid-19 har telemedicin allerede gjort en forskel med den fordel, at der ikke altid behøver være fysisk kontakt mellem patient og plejepersonale. Det bliver fremtiden, og derfor gælder det om allerede nu efter grundig visitation i et passende tempo at begynde på anvendelsen af videobesøg og -konsultationer, så man senere uden for mange problemer kan tilføje nye teknologier.
Præcision og rutineopgaver
Sensorer og anden teknologi til at monitorere borgeren eller patienters vitale parametre, såsom puls, blodtryk, temperatur og vejrtrækningsfrekvens, kan give input til, hvornår behandling eller pleje er nødvendig for den enkelte borger eller patient, så besøget ikke kommer overflødigt eller for sent. Det kan også være sensorer, der fx måler, om en ble skal skiftes, eller om en borger er faldet og behøver hjælp.
Teknologi i sundhedssektoren er ikke et quick fix. Men de allerede eksisterende løsninger bør tages i brug meget hurtigere, end det er tilfældet i dag. Det kommer selvfølgelig ikke af sig selv og kræver en ledelsesmæssig indsigt og vilje, indkøb, en tilpasning af teknologien til den aktuelle opgave samt tilvænning til nye arbejdsgange for personalet.
Der er allerede mange gode initiativer i gang, både på landets hospitaler og fra politisk side, fx i form af det netop lancerede Nordic Health Lab og innovationsplatformen Beta.Health, der begge har som mål at bygge bro mellem det offentlige sundhedsvæsen og virksomheder med innovative ideer til at løse sundhedsudfordringer. Dertil er forsknings- og innovationsmidler afsat til sundhedsområdet, både i Danmark og Europa.
Så mit råd til landets kommuner er: Lad os komme i gang og lade de mange stærke kompetencer, der findes, hver især bidrage med deres styrker. For borgernes og for personalets skyld.
Velfærdsteknologi er et enormt stærkt instrument til opretholdelse af vores kvalificerede plejesektor i fremtiden. Ikke mindst i tider med færre hænder til at hjælpe flere plejekrævende borgere.
Birgitte Østergaard Sørensen er forretningsleder i afdeligen for robotteknologi på Teknologisk Institut.
Denne kommentar er opindeligt bragt på Kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
