
HEDENSTED: Juelsminde Skole vil nemlig have Henrik Andreasen, der er forælder til en elev på skolen, til at skrive under på en kontrakt, hvor der står, at det er forældrene, der er forsikringsansvarlige, hvis den går i stykker. Men det nægter Henrik Andreasen, fortæller TV Syd.
- Hvis skolen vil bruge computere i undervisningen, må de stille dem til rådighed, og jeg vil hverken tage ansvaret eller den økonomiske risiko, siger Henrik Andreasen. I følge Henrik Andreasen så fremgår det af folkeskoleloven, at alle udgifter til undervisningen påhviler kommunen, og at det skal stilles vederlagsfrit til rådighed.
I landsforeningen Skole og Forældre mener formand Mette With Hagensen ikke, at det er rimeligt at Juelsminde Skole beder forældrene om at skrive under på en kontrakt.
- Det er min klare opfattelse, at det er skolen, der er ansvarlig for udstyret, hvis en iPad eller en computer ved et hændeligt uheld bliver beskadiget eller bliver væk. Sådan er retstilstanden i dag, når skolen udleverer bøger, siger formanden.
Kommune godkender procedure
KL har for nylig indskærpet, at forældre ikke må tvinges til at kæmpe ipads eller lignende til deres børn.
- Det er ikke og har ikke været et krav til forældrene eller eleven, at de selv skal medbringe hverken computer eller iPad. Det er jo skolens og kommunens ansvar at stille de nødvendige undervisningsmaterialer til rådighed, udtaler Anna Mee Allerslev (R), formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.
I Hedensted ser man dog ingen problemer i at bede forældre om at tage ansvar for skolens udstyr.
- Det er helt normalt, at man har ansvaret for at passe på de ting, man låner, mens de er i ens varetægt. Det gælder også bøger fra skolebiblioteket, siger formand for læringsudvalget, Ole Vind (V).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.