DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Tårnby hjemtager affaldsindsamling

Amager Ressourcecenter er i færd med at ensrette affaldsindsamlingen i de fem ejerkommuner

TÅRNBY: Amager Ressourcecenter, ARC, der håndterer affald fra sine fem ejerkommuner, Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby, er på vej til at ensrette affaldsordningen i de fem kommuner. Og i Tårnby betyder det, at kommunen hjemtager affaldsindsamlingen.

Det fremgår af byrådsreferatet, hvor man også kan læse, at baggrunden er, at ARC pt. er i gang med en plan om mere genanvendelse og mere CO2-reduktion - i forlængelse af en aftale blandt ejerne om genopretning af økonomien og CO2-fortrængning.

Det oplyses i den forbindelse, at ARC forventer at kunne etablere et sorteringsanlæg for plast og metal i restaffaldet pr. 1. januar 2020 og en behandlingsløsning for bioaffald pr. 1. januar 2019.

Hjemtagningen af affaldsindsamling skal ske pr. 1. januar 2019.