ODENSE / NORDFYN / VIBORG: Det odenseanske rengøringsfirma Absolut Rengøring har erklæret sig konkurs, oplyser Viborg Stifts Folkeblad. I november trak firmaet sig med dags varsel fra sin kommunale kontrakt i Viborg, og kort efter var det Nordfyn, der fra den ene dag til den anden stod uden rengøringsselskab.
Tilbage for Absolut Rengøring i Odense var der dermed stort set kun private kunder samt løbende aftaler med enkelte kommuner. Adm. direktør Margit Hedegaard vurderede over for dknyt i den forbindelse, at efter det gik galt i de to kommuner var omkring en fjerdel tilbage af medarbejderne i selskabet, der har eksisteret siden 2003.
Selskabet havde siden august været mødt med krav fra 3F i Viborg efter problemer med løn, pension, overtid, genetid og feriepenge. Godt 2,8 mio. kr. fra sager, der angik firmaets daværende 140 medarbejdere i kommunen.
Ifølge Viborg Stifts Folkeblad har Viborg Kommune på baggrund af konkursbegæringen droppet at føre en erstatningssag efter den brudte kontrakt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.