
Der kommer mere og mere fokus på bæredygtighed både i blandt private, men også når det offentlige bygger. Det viser sig bl.a. i en markant i svanemærket byggeri.
I dag står 4.293 opførte svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner klar til brug, hvilket er mere end en femdobling på fem år, men stigningen vil fortsætte for i øjeblikket er der yderligere 2.413 svanemærkede byggerier under opførelse i Danmark. Det viser tal fra Miljømærning Danmark.
- Den store vækst i svanemærket byggeri vidner om, at byggebranchen får stadig større fokus på klima og grøn omstilling. Vores oplevelse er, at det nu er en bred del af byggebranchen, der kommer med på vognen, og det er en glædelig udvikling, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Målet med svanemærket byggeri er at mindske den samlede miljø- og klimabelastning. Derfor er der både krav til materialer, til selve byggeprocessen og til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer. Det er bl.a. med til at fremme cirkulær økonomi og sikre mere effektiv brug af ressourcer.
Kommuner skubber på udviklingen
Landets kommuner har i stigende grad fokus på at opføre svanemærkede bygninger, lyder det fra Miljømærning Danmark.
- Det er positivt, at flere og flere kommuner sætter fokus på miljø og klima også i det byggede miljø og på den måde er med til at skubbe til udviklingen. Jeg håber, at endnu flere kommuner vil følge trop i fremtiden, siger Martin Fabiansen.
Svanemærket skærpede sidste år kravene til nybyggeri. Her blev især sat øget fokus på cirkulær økonomi, klima og biodiversitet. Samtidig blev det muligt at svanemærke kontorbyggeri.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.