To mænd er ved Retten i Glostrup idømt ubetinget fængsel for som offentligt ansatte at have modtaget bestikkelse fra it-leverandøren Atea. De er idømt henholdsvis fire måneder og 60 dages fængsel, mens en tredje får en betinget dom og 40 timers samfundstjeneste.
Den hårdeste straf er gået til en tidligere kontorchef i Københavns Kommune. Begrundelsen er, at han sad i en ledende stilling i kommunen, og at misbruget har været systematisk.
Straffen på 60 dages fængsel tilfalder en tidligere ansat i DSB, som i flere tilfælde har modtaget elektronisk udstyr fra Atea. Den tredje dømte var ansat i Københavns Kommune, og han modtog enkelt gang en mobiltelefon og en iPad.
Hans dom lyder på 20 dages fængsel, men de skal altså ikke afsones. Til gengæld skal han udføre 40 timers samfundstjeneste.
Under sagen er det kommet frem, hvordan mændene med den ene hånd har modtaget effekterne fra de personer i Atea, som de med den anden hånd sad og indgik handler med på vegne af deres arbejdsplads.
Effekterne fik mændene efter eget udsagn til test. Men igen og igen endte telefoner og iPads hos koner og børn.
Andre gange var der tale om private indkøb. Men enten blev mændene ikke faktureret noget beløb, eller også var prisen så lav, at det var at regne som bestikkelse.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.