
DSB har indgået en ny landsdækkende serviceaftale med TK Elevator A/S, der fortsat skal stå for vedligehold, modernisering og nyetablering af selskabets elevatorer, rulletrapper og lifte. Aftalen er resultatet af et offentligt udbud.
Aftalen omfatter blandt andet et nyt strategisk reservedelslager med fokus på kritiske komponenter med lang leveringstid, som skal reducere nedetider og styrke driftssikkerheden.
- Vi har valgt at fortsætte samarbejdet med TK Elevator A/S, som har vist sig som en pålidelig partner med indgående kendskab til DSB’s bygninger og stationer. Vores kunder skal være trygge ved, at elevatorer, lifte og rulletrapper virker, når de rejser med vores tog. Denne aftale sikrer en mere stabil og effektiv drift af alle tre ting, og den sørger for at nedetiderne på dem bliver holdt på et minimum, hvis de er ude af drift, siger Lars Gøtke, der er direktør i DSB Ejendomme.
DSB har ansvar for 173 elevatorer, 49 rulletrapper, 153 handicaplifte og 6 lifte, primært på S-banen og indvendige adgangsveje på fjern- og regionalstationer. Banedanmark, som står for udvendige adgangsveje på fjern- og regionalstationer, har tidligere i 2025 valgt at indgå en lignende aftale med TK Elevator A/S efter eget udbud.
Aftalen er trådt i kraft pr. 1. juli 2025 og løber i fem år med mulighed for forlængelse på op til tre år. Den samlede værdi er anslået til 712 mio. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.