
FOLKETINGET: Der vil blive gjort nye forsøg på at gennemtrumfe en sletning af de ulovligt indsamlede sundhedsdata i den omstridte Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD), når Folketinget i dag behandler et lovforslag fra kulturminister Marianne Jelved (R) om, under hvilke regler databasen skal opbevares i Rigsarkivet.
Enhedslisten og SF bebuder et ændringsforslag til lovforslaget, som vil betyde, at ulovligt indsamlede personfølsomme sundhedsoplysninger ikke skal opbevares i Rigsarkivet, men at de slettes helt.
Tidligere har De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre fremsat et forslag til folketingsbeslutning, der pålægger regeringen at destruere databasen.
Tilsammen udgør de seks partier et komfortabelt flertal, men deres måde at angribe spørgsmålet er forskellige: et ændringsforsalg til lovforslaget overfor et beslutningsforslag. Der er derfor mulighed både for, at de to hold partier holder på hver deres, så der ikke kan blive flertal for det hverken ene eller det andet, og for at de vælger at slå sig sammen.
På forhånd står det helt åbent, hvordan det kommer til at gå. Lovforslaget behandles efter afslutningen af Folketingets spørgetid, der begyndte kl. 13 med 25 spørgsmål på programmet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.