For redningstjenesten Falck endte udgifterne til et forlig i den såkaldte Bios-sag i andet kvartal med at blive større end gevinsterne fra selskabets spareprogram. Det viser Falcks regnskab, der blev præsenteret mandag. Selskabet har i andet kvartal taget et skridt tilbage og mistet omsætning blandt andet på grund af frasalg samt færre abonnementer i Assistance-afdelingen.
Omsætningen er faldet med næsten 100 mio. til 3,4 mia. kr. for kvartalet. I juni indgik Falck et forlig med Bios for misbrug af sin position i 2014 og 2015. Her kørte Falck en kampagne mod Bios, der ifølge Konkurrencerådet ikke var inden for lovens rammer. Forliget kostede Falck 153 mio. kr.
I samme periode har Falcks spareprogram givet en positiv effekt på 62 mio. kr. På bundlinjen kører Falck også stadig med røde tal. Men underskuddet er blevet mindre siden samme periode sidste år. Her tabte Falck 155 mio. kr. på videreførte aktiviteter, mens det i andet kvartal i år blev til et minus på 90 mio. kr.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.