Så krøb den landsdækkende statistik for antal borgere koblet på Digital Post op over de 50 pct. Nærmere bestemt var 51,5 pct. af befolkningen over 15 år efter uge 32 kommet med på vognen - de senest offentliggjorte tal fra Digitaliseringsstyrelsen.
Ugen før var procenten på 49,3 pct. - så en stigning på 1,2 pct. i den kampagne, der rundt omkring får kommunale medarbejdere til at køre på ethjulet cykel, slå telte op til sommerfester og ansætte ældre-it-konsulenter med videre for at få folk med.
Greve topper fortsat listen med 66,8 pct. fulgt af Skanderborg med 63,0 og Odense med 62,6 pct. Og 53 kommuner er nu over 50 pct. - blandt landets største finder man her udover Odense også Aarhus, Randers, København og Aalborg.
Nederst på listen finder man Læsø med 38,1, Samsø med 42,2, Morsø med 43,3 og Langeland med 43,6 pct.
Samtidig har 5,6 pct. af befolkningen over 15 år fået fritagelse - enten midlertidigt eller permanent.
Det officielle mål for, hvornår alle voksne skal være tilmeldt Digital Post, er 1. november i år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.