dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Folketinget strammer loven for grøn miljømarkedsføring og grønne mærker

Fra september 2026 bliver det forbudt at bruge grønne mærker uden certificering, og generelle miljøanprisninger får skrappere krav.  
27. MAJ 2025 9.20

Folketinget har vedtaget en ændring i markedsføringsloven, der skærper reglerne for miljømarkedsføring. De nye regler skal beskytte forbrugere mod vildledning og gøre op med selvopfundne bæredygtighedsmærker. Det fortæller Miljømærkning Danmark.

Ændringerne træder i kraft den 27. september 2026 og betyder blandt andet, at virksomheder ikke længere må anvende bæredygtighedsmærker uden en anerkendt tredjepartscertificering eller offentlig godkendelse. Derudover bliver det forbudt at bruge generelle miljøanprisninger som fx “miljøvenlig”, medmindre der kan dokumenteres fremragende miljøpræstationer.

- Vildledende grønne mærker, symboler og andre påstande er et alvorligt problem. Dels skader det forbrugernes generelle tillid til kommunikation om miljø og klima, og dels kan det få forbrugere til at købe varer, der reelt er mindre gode for miljøet end påstået. Og det betyder jo i sidste ende, at vi går glip af de vigtige klima- og miljøeffekter et grønnere forbrug kan medføre, siger Rina Ronja Kari, der er kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.

Fordel for virksomheder med officielt anerkendte miljømærker

Reglerne medfører bl.a. et forbud mod at fremvise bæredygtighedsmærker uden anerkendt certificering, samt mod udsagn om reduceret klimabelastning baseret på klimakompensation. Også generiske miljøudsagn, der ikke understøttes af dokumenterede præstationer, bliver forbudt.

Ifølge en undersøgelse fra Opinion har kun 33 pct. af danskerne tillid til producenters egne miljømærker, mens tilliden stiger til 86 pct., hvis produktet er certificeret med Svanemærket.

- De skærpede regler stiller virksomheder, der har produkter eller serviceydelser certificeret med et officielt anerkendt miljømærke, som Svanemærket og EU Ecolabel, virkelig godt. Og med god grund. Her er nemlig tale om uafhængige tredjepartscertificeringer, der bygger på en livscyklusvurdering, og som stiller absolutte og produktspecifikke krav med fokus på alle relevante miljøparametre. Man kan altså være sikker på, at der er reel miljø- og klimaeffekt bag de grønne ord, siger Rina Ronja Kari.

 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/folketinget-strammer-loven-for-groen-miljoemarkedsfoering-og-groenne-maerker

GDPR