SJÆLLAND: Økonomidirektøren i Region Sjælland ryger samme vej som den administrerende direktør på grund af bestikkelsessagen. Det skriver Dagbladet Roskilde.
For ledelsens blinde øje har det været muligt for en mindre gruppe ansatte i Koncern It at begå omfattende og politianmeldte uregelmæssigheder. I sidste uge kostede revisionsundersøgelsen fra PwC jobbet for administrerende direktør Jens Andersen.
I dag tirsdag er politikerne i forretningsudvalget blevet orienteret om de næste konsekvenser, som den ny direktion med Per Bennetsen, konstitueret administrerende direktør, og koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen har lagt op til.
Økonomidirektør Morten Koch fratræder, mens it-direktør Per Buchwaldt, der kun har været på posten siden januar 2013, slipper med en skriftlig advarsel.
- Sanktionerne er nødvendige, og vi tror på, at vi kan komme videre med nye kræfter, siger regionsrådsformand Jens Stenbæk (V).
Nyheder er værd at betale for
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.