SJÆLLAND: De seneste dages skarpe kritik af manglen på tilsyn og kontrol med Region Sjællands it-afdeling har været så voldsom, at politikerne i Region Sjællands har mistet tilliden til regionens øverste ledelse.
Derfor har et politisk flertal nu nikket ja til, at regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) fritstiller regionens øverste chef, administrerende direktør Jens Andersen, fra dags dato, skriver Sjællandske.
Det bekræfter næstformand i regionsrådet, Peter Jacobsen (DF).
- Det her har været så graverende, at vi har været nødt til at reagere. Det er nærliggende, at den øverste ansvarlige for tingene må tage sin del af ansvaret. Tilliden mellem administration og ledelse er væk, siger Peter Jacobsen til sn.dk
Hvorvidt sagen får konsekvenser for andre i regionens administration vil Peter Jacobsen ikke svare på.
I går kom det frem, at en lille gruppe ansatte i regionens it-afdelingen hvert år i december i en årrække sørgede for at tømme afdelingens budget for i alt 150 mio. kr. ved at forudbestille varer hos it-firmaet Atea.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.