Når kriminelle nægter at betale deres bøder, selv om de har penge til det, kan politiet idømme dem en forvandlingsdom - afsoning i fængsel. Det kræver bare, at SKAT giver informationer om skyldnere videre. Siden 2013 har det været SKAT's opgave at oversende bødesager til politiet, men det er ikke sket.
- Denne funktion har ikke virket efter hensigten, og det er derfor besluttet, at der for tiden ikke sendes sager til politiet med henblik på afsoning, skriver SKAT i et skriftligt svar til DR Nyheder.
SKAT overtog inddrivelsen af gæld og bøder i 2005. Dengang sad der i gennemsnit 21 skyldnere i de danske fængsler hver dag året rundt, fremgår det af Kriminalforsorgens årsrapport fra 2014. Men i dag sidder der ikke en eneste. Præcis hvor mange skattesvindlere, fartsyndere, hooligans og almindelige dårlige betalere, der på denne måde er sluppet for at betale sin gæld til samfundet, har SKAT ikke noget overblik over.
I 2011 havde SKAT 359 sager liggende hos politiet med henblik på afsoning, viser en opgørelse. Kriminalforsorgens årsrapport viser, at antallet af bødeforvandlinger allerede faldt drastisk, da SKAT overtog inddrivelsen af den offentlige gæld i 2005. Mange år inden EFI-systemet trådte i kraft. Men det kan Skat ikke svare på:
- SKAT kan ikke besvare spørgsmålet, da vi ikke kan få data fra EFI. Det skyldes, at det ikke virker efter hensigten, siger SKAT's inddrivelsesdirektør, Jens Sørensen.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.