Kommunernes udgifter til private botilbud stiger fortsat

Det er langt dyrere at bruge private botilbud på det specialiserede voksenområde. Alligevel stiger brugen i kommunerne, og KL peger på bedre samarbejde med regionene som del af et alternativ.

Kommunernes udgifter til botilbud på det specialiserede voksenområde er steget med 1,7 mia. kr. fra 2018 til 2021, og mens det kun i mindre grad tilskrives, at der er kommet flere modtagere af tilbud, så viser kommunernes regnskaber, at det især er udgifterne til private botilbud, der har været stigende, skriver KL.

Ser man alene på kommunernes udgifter til de private botilbud, så er det i samme periode fra 2018 til 2021 steget med 1,3 mia. kr. og de tegner sig dermed for 80 pct. af den samlede udgiftsstigning på botilbudsområdet.

Da der ikke findes data på tværs af kommunerne om, hvor mange og hvilke borgere der er visiteret til et privat botilbud, har KL i 2022 lavet en analyse i samarbejde med 22 kommuner. Den viste, at stigningen i udgifter til de private botilbud både skyldes en stigning i antallet af modtagere af tilbud her og en stigning i prisen pr. modtager.

De private steget mest

Analysen viser bl.a., at prisen for de private botilbud var steget med 21 pct. på de tre år fra 2018 til 2021 - til sammenligning steg prisen på kommunale og regionale tilbud med 5-6 pct. 

Også antallet af modtagere i det private tilbud steg i perioden, nemlig med ca. 27 pct. Den øgede brug af private botilbud hænger, ifølge kommunerne, bl.a. sammen med udfordringer med at udvide den kommunale botilbudskapacitet. I særdeleshed i forhold til meget specialiserede målgrupper, hvor den enkelte kommune i mange tilfælde kun har få borgere, der skal have tilbud.

Det er dyrt at oprette nye botilbud, og mange kommuner i KLs analyse giver udtryk for, at det i den sammenhæng kan være attraktivt at bruge private tilbud. Det giver så til gengæld nogle styringsmæssige udfordringer, bl.a. fordi det ikke er lige så nemt at opbygge samarbejde og følge op på sager, som det er ved de offentlige tilbud. Kommunerne har med de private tilbud heller ikke samme mulighed for at regulere drift og takster.

Samarbejde med regionerne

En del af løsningen på det, KL kalder kommunernes "kollektive handlingsproblem", kunne være samarbejdet med regionerne i den rammeaftale, der hvert andet år regulererer den kommunale og regionale botilbudskapacitet.

Der er dog stor forskel på, hvor meget kommunerne i de enkelte regioner samarbejder med regionerne omkring botilbud. Andelen af udgifter til regionale botilbud varerier fra 19 pct. blandt kommunerne i Region Midtjylland til 10,2 pct. blandt kommunerne i Region Hovedstaden.

KL peger på, at kommunerne med fordel kan være opmærksomme på en række styringsmæssige tiltag i forhold til brugen af private tilbud, det kan være med til at holde snor med udgifterne.

Det kan være brug af standardkontrakter, fokus på opfølgning og forhandling, matrikelløse botilbud (i eget hjem) og samarbejde om kapaciteten kommunerne imellem eller med regionen.

Udviklingen i de enkelte kommuners udgifter til botilbud ses via KLs site her.

cwa