
MT Højgaard Danmark har sikret sig opgaven med at opføre bygningerne til den kommende 400 kV-station AC Lindehøj ved Solhøj i Høje-Taastrup Kommune. Stationen bliver en vigtig brik i udbygningen af elnettet på Sjælland og Lolland-Falster (DK2).
- Vi er utroligt glade for at samarbejde med MT Højgaard Danmark om opførelsen af stationsbygningerne til den nye 400 kV-station AC Lindehøj. Deres erfaring indenfor store infrastrukturprojekter gør dem til den ideelle partner for os i dette vigtige projekt, siger Kim Søgaard Mikkelsen, der er Project Director i Energinet, i en pressemeddelelse.
Aftalen omfatter en totalentreprise til 241 mio. kr. og dækker over både bygninger til højspændingsudstyret, terrænarbejde på 71 hektar og etablering af byggepladsen. Udbuddet blev offentliggjort i december 2024 med tre prækvalificerede tilbudsgivere, heriblandt MT Højgaard Danmark.
- Energiområdet er meget interessant for os, og vi har gode erfaringer med samspillet med Energinet, så vi er gået målrettet efter at vinde arbejderne. Lindehøj-projektet har en høj teknisk kompleksitet, og konkret kommer det til at kræve tæt koordinering og detaljegranskning med den tekniske leverandør Hitachi. Det ser vi frem til, siger Hasse Stouby Jensen, der er projektdirektør i MT Højgaard Danmark.
Byggeriet af AC Lindehøj skal bidrage til at sikre transporten af grøn strøm fra havvindmøller i Østersøen til de forbrugstunge områder omkring København og Nordsjælland. Derudover planlægges en konverterstation, der skal gøre det muligt at tilkoble strøm fra Energiø Bornholm, hvis projektet gennemføres.
Anlægsarbejdet forventes at begynde i starten af 2026, når miljøtilladelsen er givet, og de igangværende arkæologiske udgravninger er afsluttet. Bygningerne ventes færdige i foråret 2027, hvorefter Hitachi Energy kan påbegynde elinstallationen af stationen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.