Private plejefirmaer mangler en gulerod

ASSENS: Vicedirektør for Velfærd, Michael Bjørn, bruger ikke ligefrem overarbejdstimer på at snakke med private firmaer, der ønsker at byde ind på kommunens plejeopgaver. For - som han siger: 'Firmaerne står ikke ligefrem i kø derude'.

I stedet søger flere nærmere mod skifteretten: I marts indgav Caregruppen Aps, der havde opgaver i flere kommuner i Trekantsområdet, konkursbegæring. I sidste uge kom turen til firmaet Kære Pleje, der opererede i Kolding. Og tidligere har bl.a. firmaet Cenz Service Partner A/S måtte finde samme vej.

Og det bør få regeringen til at tænke over, om øget udlicitering af offentlige opgaver, især den borgernære hjælp, er den rette vej at gå, mener Michael Bjørn. I hans øjne bliver firmaerne nemlig fanget i et paradoks:

- Regeringen synes, man skal gøre det lovbestemt, at ældre skal trænes til at klare sig selv. Det er godt af to årsager: Der er livskvalitet i skidtet, og samfundsøkonomisk sparer vi massive omkostninger til ældreplejen, siger han og understreger, at han støtter strategien. Men den er samtidig med til at underminere markedet for private plejeleverandører, for jo bedre pleje, borgerne får, desto mindre bliver behovet for hjælpen, mener Michael Bjørn:

- Corydon vil have flere firmaer til at springe ind på fx plejemarkedet. Men hvis jeg havde et privat firma og vidste, at når vi hjælper fru Hansen om mandagen, behøver hun kun halvt så meget hjælp onsdag, mens hun på fredag helt kan klare sig selv, ja, så ville jeg nok ikke byde ind på markedet. Jeg ville se på min bundlinje og i stedet se, hvor jeg kunne øge andelen af kunder frem for at miste dem.

I stedet bør plejeleverandørerne have en gulerod at arbejde efter, mener Michael Bjørn. Han ser fx gerne nogle nationale eller regionale måltal opstillet inden for især rehabliteringsopgaven, som plejeleverandører skal kunne leve op til.

- Hvis vi i Assens siger, at vi forventer, udgifterne skal falde fx to pct. i rehabiliteringen, så skal private firmaer kunne leve op til det. Jeg tror, at de kan blive drevet af måltal frem for, at vi i dag vælger leverandører enten ud fra en udbuds- eller en godkendelsesmodel, siger han.

Landkommuner er et dårligt marked
I Asssens Kommune løser to private firmaer i øjeblikket opgaver inden for praktisk hjælp, mens ét firma er godkendt til praktisk hjælp og personlig pleje. I alt udgør de tre firmaer under 10 pct. af kommunens markedsandel.

I en landkommune som fx Assens er det dog minimalt, hvad der kan vindes ved at øge udliciteringen, vurderer Michael Bjørn. Især udgifterne til kørsel i landdistrikterne presser plejefirmaernes udgifter - med henvisning til Falck Hjemmepleje, der sidste efterår trak sig ud af Assens og Odense kommuner pga. for få kunder og for lavt provenu.

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Assens, Betina Signe Stick (DF), bakker vicedirektøren op og påpeger, at kommunen under alle omstændigheder skal holde et plejeberedskab klar, fordi de private plejeleverandører kan opsige kontrakten med kort varsel. Selv om hun også støtter Frit-valgs-ordningen har hun også svært ved at se, flere private leverandører på markedet.

- Specielt i ydertimerne bliver det sårbart for private firmaer, fordi det bliver ret omkostningsfyldt, når de oven i købet skal køre langt. Så jeg har svært ved at se, hvilke firmaer der skal kunne byde yderligere ind, siger Betina Signe Stick.

Et godt renomé vil skærpe konkurrencen
Trods skepsis over for, at det vil give en større gevinst at øge udlicitering af den borgernære service i Assens, er der måske alligevel rum for lidt mere konkurrence, mener Betina Signe Stick.

Hvis private plejefirmaer eksempelvis lever op til nogle særlige standarter, fx ved at få en borger hjulpet hurtigt og godt på benene i et rehabiliteringsforløb, vil de kunne øge indtjeningen ved de skaber sig et godt renomé, mener hun.

- Jeg kan på papiret godt følge paradokset omkring, at private leverandører undergraver sig selv ved at yde hjælp-til-selvhjælp blandt borgerne, men vi bør stole på, at de lever op til kommunens mål. Og det vil forhåbentligt skabe et hip omkring det enkelte firma, som måske vil få flere borgere til at vælge lige præcis den leverandør, når der er behov for genoptræning, siger Betina Signe Stick.