dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Sweco Danmark har fundet ny finansdirektør

Virksomheden har fundet sin nye finansdirektør internt.
17. MAJ 2022 13.05

Jeppe Allert Madsen tiltræder som ny finansdirektør (CFO) og bliver ligeledes en del af direktionen i Sweco Danmark A/S. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som divisionsdirektør i Sweco Danmark og har igennem snart 20 år bestredet en række forskellige ledende roller i virksomheden bl.a. som divisionsdirektør i bl.a. Byggeri, Vand, Energi & Miljø samt International og senest som direktør for Intelligent Society, oplyser Sweco i en pressemeddelelse.

- Med Jeppe Allert Madsen får vi i Sweco Danmark en CFO med en solid finansiel baggrund kombineret med en dyb og omfattende forretningsforståelse, som udgør et stort aktiv i vores vækstrejse. Herudover har Jeppe gennem sine knap 20 år i virksomheden et indgående og bredt kendskab til vores virksomhed og kultur, siger siger Dariush Rezai, der er CEO i Sweco Danmark.

eppe Allert Madsen er økonom med en HD og en MBA fra CBS og blev allerede som 34-årig en del af landeledelsen i Sweco Danmark. I de seneste tre år han haft det overordnede ansvar for Swecos teknologi-, drift- og asset management-forretninger samt Swecos internationale aktiviteter, men nu vender han altså tilbage til sin oprindelige faglighed.

-  At blive CFO og en del af direktionen i Sweco Danmark er en drøm, som går i opfyldelse for mig, og jeg er både glad og stolt over den tillid, som virksomheden har vist mig, siger Jeppe Allert Madsen

Jeppe Allert Madsen overtager stillingen fra Steen Steensen, som efter eget ønske stopper i Sweco Danmark for at tiltræde som direktør i en familieejet virksomhed på Vestsjælland.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.