Hver dag bliver der lavet 650.00 måltider i kantiner på arbejdspladser, på skoler og i daginstitutioner. Nu skal kostråd lavet specifikt til de offentlige køkkener hjælpe til klima bliver tænkt mere ind i madlavningen. Bl.a. skal indkøb af kød erstattes med mere fisk og bælgfrugter.
På baggrund af data og beregninger fra DTU Fødevareinstituttet vurderer Klimarådet i en helt ny rapport, at man ved at følge kostrådene kan reducere klimabelastningen fra kosten med helt op til mellem 31 og 45 pct. Reduceringen skal bl.a. komme ved hjælp af ti nye principper for måltider, som er en ’oversættelse’ af De officielle Kostråd lavet specifikt til de professionelle køkkener.
- Der er en kæmpe klimagevinst i at få professionelle og dygtige medarbejdere i de offentlige køkkener til at lave mere velsmagende, sund og klimavenlig mad. Dels fordi CO2’en helt konkret bliver reduceret fra køkkenerne, dels fordi at klimavenlig mad, lavet af professionelle køkkener, kan inspirere os alle sammen til at prøve det mere af derhjemme, siger Rasmus Prehn (S), der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
amp
Ti principper for måltider:
- Lad grøntsager og frugt udgøre mindst 1/3 af alle måltider
- Husk mørkegrønne grøntsager
- Tilbyd mindre kød - og husk fisk
- Tilbyd bælgfrugter oftere end kød
- Vælg primært fuldkorn
- Variér med kartofler
- Brug oftest planteolier
- Suppler med nødder og frø
- Brug mælkeprodukter og ost i moderate mængder
- Tilbyd vand til alle måltider
3 ud af 5 danskere vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45% ved at følge kostrådene (Klimarådet).
Samfundet vil kunne indhente 12 mia. kr. årligt i sundhedsøkonomiske gevinster og forebygge ca. 1.000 for tidligere dødsfald hvert år, hvis danskerne i højere grad fulgte kostrådene (Københavns Universitet).
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.