Folketinget vedtager ny udbudslov

Efter et længere forløb har Folketinget nu vedtaget en ny udbudslov. Forslaget med vedtaget med stemmerne 63 stemmer for og 33 i mod. For forslaget var S, SF, R, EL, DF, FG, ALT og nogle løsgængere, mens V, KF, NB, LA og to løsgængere stemte imod, fremgår det af Folketingets hjemmeside. 

Den nye udbudslov er med til at sætte rammerne for den offentlige sektors indkøb, som beløber sig til ca. 380 mia. kr. årligt. Den nye lov indeholder fire hovedelementer:

• Uddannelse af fremtidens arbejdskraft understøttes ved at forpligte ordregivere til at indføre krav om anvendelse af personer under oplæring i relevante offentlige kontrakter.
• Styrkede muligheder for at udelukke virksomheder fra udbud, hvis de ikke overholder reglerne. Det gælder både med længere udelukkelsesperioder og mulighed for at udelukke virksomheder etableret i skattelylande.
• Hjemmel til i fremtiden at kunne lave regler om et ”køb-grønt-eller-forklar princip”. Det går i al sin enkelthed ud på, at enten skal en offentlig ordregiver stille grønne krav i sit udbud. Eller også skal man forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Hvis der i et udbud ikke er indført et grønt krav eller forklaret, kan ordregiven pålægges en økonomisk sanktion efter den nye bestemmelse.
• En mere enkel indgang til de offentlige udbudsprocedurer. Bl.a. med en enhed for pålidelighedsvurderinger, bedre adgang til fleksible udbudsformer og nye digitale løsninger. Det vil f.eks. skabe bedre vilkår for små og mellemstore virksomheders adgang til markedet for offentlige kontrakter.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fremhæver bl.a. oplæringskravet, hvor virksomheder, som ønsker at byde ind på relevante offentlige kontrakter, forpligter sig til at tage lærlinge ind. 

- Vi mangler folk på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at flere lærlinge får en plads og bliver uddannet. Dét styrker vi nu med lærlingekrav i den nye udbudslov. Jeg synes, det er helt rimeligt, at når man sælger til det offentlige, så skal man også påtage sig et samfundsansvar for f.eks. at uddanne fremtidens arbejdsstyrke, siger han og fortsætter:

- Det offentlige og private gør Danmark stærkere, når de to sektorer samarbejder. Det samarbejde styrker vi med den nye udbudslov. Så der er flere gode grunde til at være glad for den nye og mere moderne udbudslov, som vi nu har fået i Danmark.

FH: Der går gruppearbejde i den

I forlængelse af revision af udbudsloven er der desuden nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som i dialog med arbejdsmarkedets parter skal se på at fremme anvendelsen af arbejdsmiljøklausuler og understøtte ordentlige arbejds- og lønvilkår. Arbejdsgruppen skal mødes første gang inden sommerferien og skal have færdiggjort sit arbejde i ultimo september.

Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er dette initiativ dog ikke godt nok. Organisationen kalder den nye udbudslov "en tynd kop te", bl.a. mener formand for FH, Lizette Risgaard, ikke at loven forhindrer at skattekroner havner hos firmaer, der underbyder danske løn- og arbejdsvilkår.

- Regeringen og de øvrige partier bag loven har her haft en historisk mulighed for at gøre op med, at det offentlige Danmark giver kæmpe ordrer til firmaer, der blæser på normer og regler på det danske arbejdsmarked - det er direkte unfair overfor de ordentlige virksomheder. I stedet for at tage arbejdshandskerne på, skal der nu gå gruppearbejde i den, siger hun med henvisning til den arbejdsgruppe om emnet, der er en del af loven.

Hun fremhæver bl.a. problemer på store offentlige byggerier såsom det nye universitetshospital i Odense og den nye Storstrømsbro. Initiativet om lærlingeklausuler får dog rosende ord med på vejen. 

Mest glad for droppet paragraf

I SMV Danmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder i Danmark, er der dog mere positiv kritik af den nye lov. Organisationen mener, at den nye udbudslov giver bedre muligheder for små og mellemstore virksomheder til at vinde offentlige udbud. 

- Det helt afgørende nybrud er reglen om, at man som virksomhed nu kun skal være dobbelt så stor – målt på ens årlige omsætning – som værdien af det udbud, man byder ind på. Tidligere blev større virksomheder stillet bedre end små, når tilbuddene blev evalueret, fordi de var økonomisk stærkere. Den regel er væk nu, og det er et helt afgørende plus ved udbudsloven, siger Jeppe Rosenmejer, der er chefjurist i SMVdanmark.

Desuden mener han, det er positivt, at der bliver strammet op på den såkaldte ”opdel-eller-forklar” -regel, der siger, at hvis fx en kommune samler flere typer udbud i én pakke, så skal den redegøre for, hvorfor den gør det. Mest glade er man dog i SMVdanmark for, at en ændring af loven som blev droppet i sidste øjeblik.

- I 11. time var vi med til at ændre lovforslaget, så den ikke fjerner virksomhedernes ret til at være til stede under oplæsning af de endelige tilbud, hvilket der ellers var lagt op til. Den ret er vigtig, for den giver især de mindre virksomheder en hurtig og nem adgang til at afklare, om de har vundet udbuddet, eller om de måske skal omlægge deres planer og ressourcer, siger Jeppe Rosenmejer.