dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Herning skifter økonomisystem

Systemet skal øge fleksibiliteten og brugervenligheden.
27. NOV 2024 6.45

HERNING: KMD og Herning Kommune har indgået en mangeårig aftale om levering af økonomistyringssystemet "KMD Opus Økonomi". 

Ambitionen er bl.a. at effektivisere arbejdsgange inden for økonomistyring - det skal ske gennem flere sammenhængende automatiserede processer.

Kommunen har ellers benyttet sig af ØS-Indsigt siden 1977, som den selv var med til at starte op i samspil med flere andre kommuner. Men det skal være slut nu. Med aftalen følger nemlig en ny vej for den daglige styring af kommunens økonomi. 

Og der er angiveligt flere grunde til, at Herning efter næsten et halvt århundrede søger nye veje. Men først og fremmest stod kommunen over for en betydelig prisstigning på ØS-Indsigt. Det gjorde det naturligt at afsøge andre muligheder på markedet.

- Vi vurderer, at KMDs Opus bedre opfylder de behov, vi har for sikker økonomistyring og overblik over udviklingen i de mange forskellige afdelinger og forvaltninger ved kommunen. Samtidig er systemet mere brugervenligt, moderne og lettere at målrette de enkelte brugere, siger Thomas Astrup Bæk, Herning Kommunes økonomichef.

Implementering starter med det samme

I den nye aftale fremgår det, at kommunen får en større procesunderstøttelse af den daglige økonomistyring - både centralt og decentralt, alt imens den også får en løsning, der løbende vil udvikle sig både funktionel og teknologisk, fx via en AI-baseret fakturabehandling. 

Implementeringen af det nye system påbegyndes med det samme og forventes at være i drift i 2026. Og det glæder folkene bag KMD, der ser frem til det kommende samarbejde med Herning:

- Kommunerne står over for stadigt stigende krav om effektiviseringer for at styrke velfærden. Med 69 kommuner, der allerede bruger KMD Opus Økonomi, har vi solid erfaring med at effektivisere arbejdsgangene inden for økonomistyring gennem digitalisering og automatisering, lyder det fra Lars Hejlemann Vinge, Vice President for ERP i KMD. Han tilføjer:

- Vi ser frem til også at støtte Herning Kommune i dens digitale udvikling.

I Herning Kommune ser man tilsvarende frem til at optimere kerneopgaver inden for økonomistyring gennem yderligere digitale og automatiserede processer.

- Det vil være med til at forbedre vores beslutningsprocesser, procesunderstøtte andre dele af organisationen og effektivisere hverdagen, så vi i sidste ende kan skabe mere værdi for borgerne, siger Thomas Astrup Bæk, økonomichef i Herning Kommune.

KMD Opus Økonomi

  • KMD Opus Økonomi samler det økonomiske overblik og giver mulighed for detaljeret indblik i, hvad der reelt skaber forbruget.
  • KMD Opus Økonomi er en del af KMD Opus ERP, der knytter fagområderne økonomi, løn, ressourcestyring, vagtplan, debitor og indkøb tæt sammen i én løsning med fælles stamdata, fælles funktionelle muligheder og systemegenskaber.

Du kan læse mere om KMD Opus Økonomi her

Kilde: Herning Kommune

ap

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.