DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Dyr sundhedsplatform er svær at skrotte

Trods hård kritik og store driftsomkostninger er der stadig delte meninger om it-systemet Sundhedsplatformen. Politiker vil skrotte, lægeforening vil lappe.

Siden implementeringen af den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen begyndte i Region Hovedstaden i 2016, har systemet været under beskydning.

Ikke bare kostede indkøb og implementering 1,3 mia. kr., men platformen har også været meget svær at bruge for sundhedspersonalet.

Ifølge Politiken koster det Region Hovedstaden 370 mio. kr. om året at holde Sundhedsplatformen og andet it kørende, hvorimod Region Midtjylland bruger 75 mio. kr. på deres it-løsning til sundhedsvæsnet, EPJ.

For overlæge på Herlev Hospital og regionsmedlem i Region Hovedstaden Jacob Rosenberg (LA) er det endnu et bevis på, at systemet bør skrottes.

- Nu har vi i tre-fire år forsøgt med platformen, og det bliver på ingen måde bedre. Hver gang der rettes fejl, opstår nye, så jeg synes, det er skruen uden ende, siger Jacob Rosenberg.

Tallene for regionerne kan ikke sammenlignes fuldstændig, fordi de to systemer ikke dækker præcis det samme, og fordi Region Hovedstaden har 500.000 flere indbyggere end Region Midtjylland, skriver Politiken.

Jacob Rosenberg mener dog stadig, det vil være mest fornuftigt at skifte platformen ud.

- Det er dyrt at beholde Sundhedsplatformen. Driftsomkostningerne er så høje, så at overgå til det jyske system vil være tjent ind på mindre end et år.

- Selve købsprisen for Sundhedsplatformen var ikke astronomisk høj, men det er blevet dyrt, fordi man har købt noget, der ikke virker. Derfor koster det enorme summer i løbende drift, fordi der hele tiden skal laves om, siger han.

Monopoler et problem
Helga Schultz, som er formand for foreningen Yngre Læger, er enig i, at Sundhedsplatformen rummer en række udfordringer. Men om systemet skal skrottes, er hun ikke i tvivl om.

- Jeg tænker nej, for nu er der brugt så mange ressourcer og kræfter på, at vi alle har skulle sætte os ind i systemet. Tanken om at starte forfra kan næsten tage pippet fra folk, men vi vil meget gerne samarbejde om, hvordan vi kan forbedre Sundhedsplatformen, siger Helga Schultz.

Både hun og Jacob Rosenberg bifalder tanken om et fælles nationalt system, men vejen er for lang, mener Helga Schultz.

- Det kunne give rigtig god mening med et fælles nationalt system i et land som Danmark, men når man ser på det nu, og hvad det ville kræve at nå derhen, så ville det for os, som lever i Sundhedsplatform-land, ikke give mening at skifte 'bare' for at få et nationalt system, siger hun.

Sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er ikke overbevist om, at det vil være en god idé at have et fælles system i hele landet.

- Så får vi monopoler, og monopoler er altid noget, man skal vogte sig over for, siger professoren.

Han er også forbeholden, når det kommer til at skrotte Sundhedsplatformen, for ifølge ham er der mange overvejelser at gøre, før man tager beslutningen.

- Det er ikke et argument for Sundhedsplatformen, men hvis man giver sig til at skifte platform, går der tid, før det nye er på plads, siger han.

Sundhedsøkonomen påpeger, at det også kan koste at komme ud af kontrakten med firmaet bag Sundhedsplatformen.

Dyr platform
Sundhedsplatformen har været en god forretning for det amerikanske selskab Epic, der har leveret den elektroniske patientjournal. Det skriver Politiken mandag.

Epic har i løbet af fem år haft en indtjening på mere end en mia. kr. fra de to regioner, og det samlede overskud, siden aftalen med regionerne blev indgået, er på 307 mio. kr. Det viser det seneste årsregnskab fra Epics danske datterselskab, Epic Copenhagen Aps, der blev oprettet i 2013 som aftalepart for de to danske regioner.

Sidste år havde Epic Copenhagen en nettoomsætning – indtægt uden moms og afgifter – på 148 mio. kr. Det udløste et overskud før skat på knap 52 mio. kr.

Samlet har Epic, siden kontrakten blev indgået med de to sjællandske regioner blev indgået i 2013, haft en nettoomsætning på 1.042 mio. kr. og et samlet overskud før skat på 307 mio. kr. Det giver en overskudsgrad – overskud i forhold til omsætning – på cirka 30 pct. i gennemsnit hen over årene.

Til sammenligning har det aarhusianske firma it-firma Systematic, der i en årrække har leveret en elektronisk patientjournal til Region Midtjylland og har indgået aftale om også at levere til Region Syddanmark og Region Nordjylland, haft en overskudsgrad på omkring 14 pct. i gennemsnit de seneste fem år.

Ritzau